Visdomstænder

Vidste du?

Før i tiden, skulle visdomstænder erstatte vores blivende kindtænder. Men grundet den forbedret tandsundhed beholder vi i større grad vores tænder, og derfor er de oftest ikke længere nødvendige. Det gør også, at der i mange tilfælde ikke er plads til visdomstænderne, fordi de blivende tænder stadig står på deres plads. Derfor kan det i nogle tilfælde væres nødvendigt at fjerne visdomstænderne.

Årsager til fjernelse af visdomstanden

  • Tanden ligger forkert og udgør risiko for tanden foran
  • Risiko for caries/hul i nabotanden
  • Smerter i tandkødet omkring visdomstanden, fordi den er svær at holde ren.

Hvordan foregår fjernelse af visdomstanden?

Hvis tanden er helt frembrudt, kan man i nogle tilfælde foretage en almindelig tandudtrækning, men i nogle tilfælde er det ikke muligt at komme til tanden, og i så fald foretages et kirurgisk indgreb. Dette indgreb kaldes amotio, og foregår under sterile forhold for at mindske risikoen for infektion i området.

 

Tandkødet omkring tanden skubbes væk, så tanden er synlig, hvorefter der fjernes knogle, hvis det er nødvendigt. I nogle tilfælde er det også nødvendigt at dele tanden og tage den ud i mindre dele. Herefter renses området i sterilt saltvand, og der lægges 3-4 sting.

Hvad kan du forvente:

   Før: Først vil der blive foretaget en grundig undersøgelse og suppleret med nødvendige røntgenbilleder for at vurdere tandens placering, tilstand og udformning. Ud fra dette planlægger tandlægen den bedste metode til at fjerne tanden og mindske risikoen for evt. komplikationer. Tandlægen vil informere dig om de nødvendige forhold samt proceduren inden behandlingen.

   Under: Fjernelse af visdomstanden udføres under lokalbedøvelse. Tandlægen anvender de nødvendige instrumenter og teknikker til at fjerne visdomstanden på bedst mulige måde, så risiko for infektion og beskadigelse af det omkringliggende væv minimeres.

   Efter: du vil kunne opleve ubehag, hævelse, smerter og blødning. Der gives instruktioner i nødvendige forholdsregler efter operationen. Fjernelse af visdomstænder er en mindre operation, og det er vigtigt at følge tandlægens instruktioner, og vær tålmodig med helingsprocessen.

Scroll to Top